-25%
1.182,81 kr. 891,00 kr.
-6%
1.168,75 kr. 1.097,50 kr.
-48%
2.498,00 kr. 1.295,00 kr.
1.063,00 kr.
2.495,00 kr.
1.731,88 kr.
-35%
-20%
898,75 kr. 719,00 kr.
3.535,00 kr.
-25%
5.169,75 kr. 3.887,50 kr.
-15%
2.686,25 kr. 2.275,00 kr.
-12%
1.248,75 kr. 1.098,00 kr.
2.495,00 kr.
-30%
3.255,88 kr. 2.275,00 kr.
-15%
6.587,50 kr. 5.623,75 kr.
-22%
1.473,75 kr. 1.149,00 kr.
-12%
1.477,50 kr. 1.299,00 kr.
-29%
1.373,75 kr. 975,00 kr.
-18%
2.311,25 kr. 1.898,00 kr.

Vådslibere

Makita GB801 205 mm

1.506,00 kr.
-15%
2.561,25 kr. 2.175,00 kr.
-22%
1.993,75 kr. 1.560,00 kr.

Find en billig vådsliber online hos Homeday

En vådsliber er en fantastisk og effektiv slibemaskine, der både egner sig til den ivrige gør-det-selv-mand, den professionelle håndværker og kokkeentusiasten. Maskinen giver dine knive og værktøjer en skånsom og yderst imponerende slibning, hvor resultatet taler for sig selv. 

Vi kender alle det, at vores knive blive sløve, og for langt de fleste løses det med at give kniven en tur med et strygestål. Ofte vil et strygestål også være rigtig fint, men hvis du gerne vil have en helt anden skarphed på dine knive og dine andre redskaber, så kan det være, at du skal anskaffe dig en vådsliber. Vi kan også hurtigt blive enige om, at sløve værktøjer ikke kun giver tidskrævende processer. Nej, de skaber også upræcise og unøjagtige resultater. Ved at anvende en vådsliber imødekommer du disse udfordringer og får i stedet et skarpt, professionelt og hurtigt resultat gang på gang. 

5 hurtige om vådsliberen

  1. En vådsliber er til dig, der vil have det optimale ud af dine knive og redskaber. 
  2. Du får et præcist og knivskarpt resultat hver gang – uden at ødelægge dine redskaber.
  3. Maskinen sliber dine redskaber med en slibesten, som bliver nedkølet med vand – deraf navnet.
  4. De fleste maskiner kommer med et styr, der – modsat manuelle knivslibere – hjælper dig med at vinkle dine redskaber korrekt, mens du sliber.  
  5. Slibningen giver dig ikke kun et fantastisk slutresultat, men forlænger også levetiden på dine redskaber. 

Hvad er en vådsliber?

En vådsliber er en maskine, der ikke bare sliber jern og metal på en jævn og stabil måde, men også sørger for, at jernet ikke bliver varmt imens. Det gør den ved at tilføje jernet en smule væske, så det afkøles under slibningen. På den måde sikrer man, at jernet ikke bliver ujævnt slebet, og at din kniv eller værktøj ikke slides unødigt.

Med et strygestål gør du æggen på dine knive og dit værktøj takket og en smule skævt. Du kan faktisk mærke den ru og takkede æg på dine knive, hvis du meget forsigtigt kører din finger langs æggen. Men med en vådsliber kan du fjerne den takkede æg og i stedet få en helt jævn og skarp kniv, der vil bevare skarpheden meget længere.

Med en vådsliber kan du ikke bare slibe knive, men også en lang række andre redskaber og værktøj. Derfor er en vådsliber en rigtig god investering til dig, der gerne vil have skarpt værktøj, så du kan kaste dig over de projekter i hjemmet, du ellers har udsat, fordi din sav var sløv.

For en handymand med mange projekter i hjemmet er en god vådsliber ganske enkelt uundværlig, og derfor er det vigtigt, at du ved præcis, hvilke former for vådslibere der findes på markedet.

Hvordan virker en vådsliber? 

Fællesnævneren for alle modeller er den famøse stensliber, der er kendetegnet ved maskinen, som nedkøles af vand. Den typiske vandsliber består af slibestenen i den ene side med en plasticholder nedenunder. Der findes også modeller, der kommer med en slange til vandtilførslen. I den anden side af den typiske model finder du ofte et skindhjul, som gør den knivskarpe forskel på dit slutresultat. Det er dog ikke alle modeller, der er i besiddelse af skindhjulet. 

Når du sliber på en vådsliber, sliber du i vand på en langsomtgående sten. Det er et no-go at slibe dine knive på hurtiggående slibesten, da det gør kniven varm og ødelægger den. En langsomtgående sten sørger for, at du får nøjagtige og knivskarpe resultater uden at skade dine redskaber. Efterfølgende giver du dine redskaber en tur på skindhjulet, som finpudser og færdiggør dit redskab. 

Vær opmærksom på, at du ved nogle varianter skal være opmærksom på, hvordan du vinkler dine redskaber, før du placerer dem på stenen. Der findes dog mange suveræne varianter på markedet, der har et styr nær stenen, som hjælper dig med at styre vinklen. Det er en klar fordel, der vil hjælpe dig med at skabe et perfekt resultat. Nogle modeller kommer endda med en vinkelmåler, der hjælper dig med at navigere forskellige redskaber korrekt på slibestenen. Samt en holder, du kan spænde mindre redskaber fast med for at gøre slibningen endnu lettere. 

Sådan bruger du en vådsliber

Maskinen er klar til kamp, når du har fyldt vand i plasticholderen og sat stikket i stikkontakten. Alt efter hvilken variant, du er i besiddelse af, kan du bruge styret på vådsliberen til at vinkle det redskab, du skal have slebet, korrekt. Du kan eventuelt overveje at skrue din maskine fast til din bordoverflade, hvis behovet opstår. 

Når du tænder din vådsliber, vil stenen køre rundt – og vandet holder stenen våd. Du begynder med at holde dit redskab med et fast greb og langsomt føre den mod den øverste del af stenen. Herefter sliber du forsigtigt frem og tilbage på stenen, så du bruger hele stenens bredde. Før gerne dit redskab en smule ud over stenens bredde. På den måde udnytter du hele stenen og vedligeholder den samtidig optimalt. Tjek dit redskab løbende – processen går hurtigt og effektivt, så du skal være opmærksom.

Sådan bruger du et skindhjul

Nogle varianter kommer med et skindhjul i den modsatte side af stensliberen. At anvende skindhjulet er sidste step i processen, der færdigpolerer dit redskab. Vælg en maskine med denne funktion, hvis du ønsker at give dine redskaber et sidste knivskarpt finish. Herefter er dit værktøj fit for fight og klar til at adlyde dine ønsker. Det smarte ved et skindhjul er også, at du ikke behøver at starte forfra med sliberen for at vedligeholde dine redskaber de næste 3-4 gange. Giv dem blot en tur på skindhjulet, og dine redskaber vil igen være klar til at gøre arbejdet lettere for dig. 

Husk at vedligeholde din maskine på den bedst tænkelige måde, så den holder i mange år. Tør den gerne af efter brug. Skift gerne vandet i plasticholderen ud. Og husk at bruge maskinolie samt polerpasta på skindhjulet, hvis din maskine er i besiddelse af sådan et, for at vedligeholde skindoverfladen. 

Bør jeg investere i en vådsliber?

En vådsliber er det ypperste på markedet til at vedligeholde og optimere dine køkkenknive, sakse, økser, fræsere, stemmejern mv. Den er uundværlig for dig, der finder det nødvendigt at have skarpe redskaber, der skærer og høvler som en drøm. Skarpe redskaber giver som bekendt nøjagtige resultater. Andre slibemetoder kan ende med at gøre dine redskaber skæve og efterlade et groft resultat. Dette er ikke tilfældet, når du anvender en vådsliber. 

Forlænger levetiden på dine knive 

En vådsliber giver både dine knive og redskaber en skånsom og effektiv slibning. Når du sliber dine knive med andre sliberedskaber, kræver det god øvelse at få et godt resultat. Du risikerer generelt, at en manuel knivsliber ikke passer til din kniv eller direkte ødelægger ”æggen” (den yderste del af din kniv). Det kræver nemlig en god strygeteknik at anvende manuelle sliberedskaber. Med strygestål kan du endda risikere et skævt og takket resultat. Det tager også længere tid, end hvis du i stedet havde anvendt en vådsliber. Men med en vådsliber får du et jævnt og knivskarpt resultat – både amatørkokken og den professionelle vil kunne mærke den store forskel.

Forlænger levetiden på dit værktøj 

Skærende værktøjer skal være skarpe og har brug for en god vedligeholdelse for at fungere optimalt. Vådsliberen er et solidt slibeværktøj, som sørger for, at du får mest ud af dine bor, fræsere og andre værktøjer, der skal fremstå knivskarpe. Når du forkæler værktøjer med den rette slibning, vil de både holde længere og give dig bedre resultater. Kreative projekter er bare sjovere, når selv de hårdeste materialer som træ og jern kan skæres og høvles så let som ingenting. 

Find den rette vådsliber til dig

Hvilken slags vådsliber du skal have, afhænger af, hvilke projekter og behov du har. Hvis du ikke rigtig går så meget op i værktøj, men hellere vil have et redskab til dine knive, behøver du ikke investere i de dyreste modeller. Men hvis du ofte bruger værktøj og gerne vil passe godt på det, kan det være nødvendigt at poste nogle flere penge i en god vådsliber.

Når du skal vurdere, hvilken vådsliber der er den rette til at udfylde dine behov, skal du kigge på: Modellen – er du på udkig efter en lille eller stor model? Funktioner – har du for eksempel brug for skindhjul til at polere dine redskaber efter slibning eller ej? Eventuelt motorstørrelse – har du et krav i forhold til watt? Eventuelt stentype – hvad skal du bruge din vådsliber til? Eventuelt brand – foretrækker du det ene over det andet? Og selvfølgelig pris – hvad er du villig til at betale? Hos Homeday har vi fundet vådslibere fra anerkendte mærker som Scanslib, Holzmann og Scheppach.

Der er mange modeller på markedet, og det kan være meget besværligt at finde den rette vådsliber til dig. Derfor har vi samlet et stort udvalg af modeller til dig, som du kan gå på opdagelse i. I vores udvalg vil du finde både dyre og billige modeller, og hvis du finder en, du kan lide, skal du blot klikke på billedet. Så sørger vi for, at du bliver sendt videre til forhandleren. Intet kunne være lettere.

Vådsliber pris – Hvad koster en vådsliber?

Der er også vådslibere i en lang række forskellige prisklasser, og du skal være opmærksom på, at gode vådslibere godt kan koste en hel del. Du skal derfor være meget bevidst om, hvilke behov du har, og hvor ofte du reelt kommer til at bruge din vådsliber i det lange løb. Prisen afhænger af maskine, mærke og medfølgende tilbehør. Du finder vådslibere i den billigere ende af skalaen og vådslibere i den dyre. Den gode nyhed er, at du sparer en god sum penge ved at købe maskinen online.

Hos Homeday har vi fundet maskiner fra 800 kr. og opefter. Hvad du skal betale afhænger helt af, hvilke krav du har til din maskine. I vores udvalg vil du også finde bænkslibere i en lang række forskellige mærker og modeller, og ligesom vådslibere skal du nøje overveje, hvilke behov du har, før du anskaffer dig en.

Ekstraudstyr til din vådsliber

Du kan vælge at investere i ekstraudstyr, der gør din slibning endnu mere effektiv og tilpasset dit specifikke redskab. Du kan først og fremmest anskaffe dig en smart og effektiv holder, der hjælper dig med at holde dine redskaber under slibningen. Du kan vælge mellem mange forskellige holdere, der specifikt hjælper dig med at slibe store eller små knive, sakse, økser mv. i de bedst mulige rammer. Et andet handy ekstraudstyr er en vinkelmåler, som du kan bruge til at måle, netop hvilken vinkel dit redskab har før og efter slibningen. Disse holdere er nemme at anvende og tilføjes blot til din vådslibers styr.

Vinkelmåleren kan ofte fastgøres på stenen, så du ved hjælp af holderen får slebet dit værktøj korrekt. Hvis din maskine er i besiddelse af et skindhjul, er maskinolie og poleringspasta uundværligt ekstraudstyr, der vedligeholder skindet på hjulet. Sidst, men ikke mindst kan du investere i en justeringssten, der nænsomt kan slibe din slibesten, hvis du mener, at den er for grov. Dette giver især mening, hvis du ønsker at finslibe en kniv – begynd med at give den en omgang på slibestenen, giv slibestenen en tur med justeringsstenen, og slut af med at give kniven en sidste omgang på den fintslebne slibesten. Dette er en vurderingssag og er selvfølgelig ikke relevant på alle modeller. 

Alt dette udstyr kan være yderst praktisk og er ikke særlig dyrt. Prisen for ekstraudstyr ligger cirka mellem den nette sum af 100-200 kr. Vær dog opmærksom på, at nogle modeller har medfølgende udstyr, så du er fri for at købe det separat. 

Vådsliberen – den mest effektive, hurtige og holdbare slibeløsning

Vådsliberen er altså et uundværligt redskab til dine skære- og høvleredskaber. Maskinen giver den mest effektive og hurtige slibning på markedet. De fleste vådslibere kommer med op til syv års garanti, så du kan få glæde af din maskine i mange år. Når først du har prøvet at kunne skære og høvle dig igennem selv de stærkeste materialer i køkkenet og værkstedet, som var det smør, får du svært ved at undvære en vådsliber igen.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk