Slagboremaskiner

Dewalt DCD796D2

1.789,00 kr.

Slagboremaskiner

Makita HP2071J

1.413,00 kr.

Slagboremaskiner

Black & Decker KR806OA

874,00 kr.

Slagboremaskiner

Black & Decker KD1250K

1.049,00 kr.

Slagboremaskiner

Bosch GSB 19-2 RE

1.435,00 kr.
2.922,00 kr.

Slagboremaskiner

Slagboremaskine 850 Watt

751,25 kr.

Slagboremaskiner

Dewalt DCD706D2

1.581,00 kr.

Slagboremaskiner

Bosch GSB 13 RE + tilbehør

1.055,00 kr.

Slagboremaskiner

Bosch EasyImpact 570

443,00 kr.
-41%
2.449,00 kr. 1.435,00 kr.

Slagboremaskiner

Slagboremaskine bhd-710

631,06 kr.
-10%
2.498,75 kr. 2.249,00 kr.

Slagboremaskiner

Dewalt DCD709L2T

1.904,00 kr.

Find en billig slagboremaskine online hos Homeday

En slagboremaskine adskiller sig fra en almindelig boremaskine ved at være i stand til ikke blot at bore, men også samtidigt at slå igennem materialet. Det fungerer således, at der i selve maskinen sidder to diske, der roterer mod hinanden. I denne proces afgiver diskene nogle slag, og det er disse, der muliggør at bore i ellers meget hårde materialer som eksempelvis beton og mursten.

Hvad kan man bruge en slagboremaskine til?

Du kan i langt de fleste tilfælde bruge en slagboremaskine til samme formål som en almindelig skruemaskine. Hvis du ikke allerede ejer en almindelig skruemaskine og forestiller dig at bruge din slagboremaskine som alternativ til et sådant værktøj, er der et par ting, du bør overveje, inden du går ud og investerer i en ny slagboremaskine. Du bør eksempelvis kigge efter en slagboremaskine, der har mindst to gear. Med andre ord skal du altså vælge en maskine, der har mindst to forskellige hastigheder. På den måde kan du, når du skal bruge maskinen som alternativ til skruemaskine, bruge den mere langsomme af de to hastigheder. Når du skal bruge slagboremaskinen til dens tiltænkte og beregnede formål, netop at bore, kan du bruge den hurtigste hastighed.

Før du går ud og investerer i en slagboremaskine med ønsket om at bruge den til formål relateret til både at bore og skrue, bør du dog have in mente, at en slagboremaskine vejer noget mere, end hvad en almindelig skruemaskine normalvis gør. Rent faktisk vil du også opleve, at førstnævnte vejer to eller tre kilo mere end sidstnævnte. Det vil nok ikke have de store konsekvenser for brugeroplevelsen, hvis du blot skal skrue et par skruer i væggen. Hvis du derimod står overfor et større stykke skruearbejde, vil du altså hurtigt lægge mærke til, at du opererer et stykke værktøj, der vejer noget mere end en almindelig skruemaskine. Det vil både gå ud over krop, brugeroplevelse, og ikke mindst arbejdsglæden. I så fald anbefaler vi, at du alligevel investerer i begge stykker værktøj og altså både køber den lidt tungere slagboremaskine og en lettere skruemaskine.

Hvad kan man ikke bruge en slagboremaskine til?

En slagboremaskine er et kraftigt stykke værktøj. Det er især ideelt, hvis du skal bore i eksempelvis beton eller mursten. Ikke desto mindre er der nogle hårde materialer, du ikke bør bruge en slagboremaskine på. Det gælder eksempelvis klinker og fliser, som i langt de fleste tilfælde vil knække. Derudover vil mange typer metal også ofte blive bulede, skæve og grimme.

Hvorfor hedder det en slagboremaskine? 

En slagboremaskine bryder gennem hårde materialer, samtidig med at slagboremaskinen selvfølgelig også borer sig igennem materialet med sit bor. En slagboremaskine udsender altså små slag mod materialet for ligesom at lægge mere kraft bag borets styrke.

Det er på grund af disse slag, at en slagboremaskine for eksempel kan bule nogle typer metal, og også derfor at en slagboremaskine er et rigtigt dårligt match, når der skal bores i fliser og klinker, da slagene ofte vil knække disse materialer.

En slagboremaskine er et kraftfuldt stykke værktøj, som man skal varetage med respekt og koncentration. Eftersom en slagboremaskine har meget stor kraft, kræver det lidt armkræfter at holde slagboremaskinen på plads, når du bruger den, så den ikke løber løbsk eller borer skævt.

Vælg det rigtige bor til din opgave

Når du skal bruge en slagboremaskine eller en hvilken som helst anden boremaskine for den sags skyld, skal du sørge for at vælge et bor, der passer til den opgave, du er i gang med. Det er ikke lige meget, hvilket bor du vælger. Nogle bor er for eksempel velegnede til metal, mens andre er velegnede til beton.

Du kan tilkøbe flere forskellige bor til din slagboremaskine løbende, når dine behov opstår. Husk også at holde øje med, om dine bor trænger til udskiftning. Et bor kan sagtens blive slidt og sløvt med tiden. Hvis dit bor er slidt, vil din brugeroplevelse, men også resultatet selvfølgelig ikke være lige så skarpt, som hvis du brugte et nyt bor.

Hvilke materialer kan du bore i med en slagboremaskine? 

En slagboremaskine kan bruges til at bore i de fleste materialer og er særligt velegnet til solide og meget hårde materialer. Mange andre boremaskiner står ofte af på at bryde igennem de materialer, som en slagboremaskine med lethed kan klare. Du kan derfor sagtens bruge en slagboremaskine til at bore i:  

  • beton 
  • mursten
  • metal. 

I mange byggerier er lofter lavet i beton, og i mange nye byggerier er ydervægge og bærende vægge ligeledes lavet i beton. Derfor er en slagboremaskine ofte meget anvendelig, når du skal bore huller i lofter, hvis du skal hænge en lampe op, eller hvis du skal bore huller i vægge for at sætte tungere hylder og skabe op.

Hvilke materialer bør jeg ikke bore i med en slagboremaskine? 

Det er en dum idé at bruge en slagboremaskine til at bore i de mere sarte og skrøbelige materialer, da slagboremaskinens slag vil kunne bryde materialet. Derfor er det ikke en god idé at bruge slagboremaskinen til at bore i: 

  • klinker 
  • fliser 
  • glas
  • nogle typer metal.

Til ovenstående materialer kan du med fordel vælge en langt mindre kraftfuld boremaskine, og du skal ligeledes sørge for at vælge et bor, der er særligt velegnet til det materiale, du gerne vil bore i.

Hvad bør man overveje, før man køber en slagboremaskine?

Før du investerer i en slagboremaskine, er der en række overvejelser, du bør gøre dig.

Hvis det betyder meget for dig at være mobil og kunne bevæge dig let med din maskine uden at føle dig begrænset af en ledning, bør du naturligvis overveje hvorvidt en akku slagboremaskine er et tilstrækkeligt stykke værktøj for dig. Der findes mange gode ledningsfri slagboremaskiner. Ikke desto mindre skal du dog være opmærksom på, at hvor du opnår højere mobilitet, betaler du i kraft. Rent generelt er slagboremaskiner med ledning noget mere kraftfulde og effektive end en slagboremaskine uden ledning vil være.

En slagboremaskine med ledning vil ofte have flere omdrejninger pr. minut end en slagboremaskine drevet af batteri, og derfor kan du hurtigere få noget fra hånden og hurtigere slå igennem de mere kraftfulde materialer med en slagboremaskine med ledning.

Da det som nævnt ofte er hårdere for både hænder og arme at bruge en slagboremaskine end en skruemaskine, vil mange ofte kun bruge en slagboremaskine, når det er nødvendigt, og i stedet anvende en skruemaskine resten af tiden. Derfor er besværet med at skulle skifte stikkontakt løbende, når du bevæger dig undervejs i løbet af din opgave, måske heller ikke så stort, når ikke du anvender din slagboremaskine helt så ofte. 

Det kunne omvendt være en idé med en slagboremaskine drevet på batteri, hvis du ofte arbejder udendørs eller med stor afstand til stikkontakter. Det kan være irriterende at skulle trække en lang forlængerledning eller tromle igennem haven eller gårdspladsen og ind igennem huset, når du skal bruge din slagboremaskine. I denne sammenhæng vil det tværtimod være langt mere praktisk med en slagboremaskine på batteri.

Hvis du vurderer, at en ledningsfri slagboremaskine egner sig bedst til dine behov, er dine forventninger til batteriet yderligere en ting, du skal tænke over. Hvis du regner med at bruge din maskine i længere tid ad gangen, kan du med fordel vælge at investere i en eller begge af følgende ting. Først og fremmest, hvor lang levetid batteriet har. Derudover kan det være fordelagtigt at købe et ekstra batteri. På den måde er kan du med det samme fortsætte med at bruge din slagboremaskine, når det ene batteri er løbet tør for strøm. Når du tager dit andet batteri i brug, kan du sætte det første til opladning. Således behøver du aldrig at stoppe dit arbejde, når du er inde i en god rytme.

Tilbehør til slagboremaskiner

Hvis du har en slagboremaskine drevet af batteri, kan du også investere i en ladestation, som du blot kan sætte dit batteri ned i, når det trænger til at blive genopladet. Uden en ladestation vil du skulle holde styr på ledninger og opladere. Med en ladestation er du sikker på, at din lader ikke bliver væk, som mange kender det fra andre sammenhænge.

Sørg også for at have et udvalg af forskellige bor, så du er klædt på til alle typer af opgaver. Der er ikke noget mere frustrerende, end når man må kaste materialer og værktøj midt i arbejdet, fordi man indser, at man ikke har det rigtige bor til opgaven.

En anden ting, der er værd at overveje, er tilbehør. Hvis du skal bore huller i en mur eller i beton, er det nødvendigt at holde maskinen vinkelret. Hvis den slagboremaskine, du overvejer at erhverve dig, ikke som udgangspunkt har tohåndsgreb, er det et stykke tilbehør, du bør overveje at købe som ekstraudstyr. For mange modeller af slagboremaskiner gælder det, vil du kunne købe et ekstra håndtag.

Et andet stykke ekstratilbehør, som kan være rigtig behjælpeligt for at opnå det bedst mulige resultat med dit borearbejde, er en dybdemåler. En dybdemåler hjælper dig med at se, hvor dybt et hul du har boret.

Slagboremaskine pris – Hvad koster en slagboremaskine?

En slagboremaskine kan fås helt ned til et par hundrede kroner. I den dyrere ender findes en række maskiner i absolut topklasse. Disse maskiner ligger i et prisleje mellem de 4000-6000 kr. Prisen på en slagboremaskine kan hurtigt gå hen og blive halveret. Simpelthen fordi produktet er blevet nedsat. Der er ofte tilbud på slagboremaskine, hvor du kan spare op imod 50% på mærkevarerne. Vi anbefaler derfor, at du holder øje med de gode tilbud på Homeday, da vi som du måske i forvejen ved; samler elværktøj – og herunder slagboremaskiner fra en række af webshops ét sted.

Når du skal vælge, hvilken prisklasse du vil investere i, skal du igen tænke på omfanget af dine behov. Hvis du bruger din slagmaskine meget ofte, eller hvis du står over for en større opgave for eksempel i forbindelse med en renovation eller ombygning af dit hus, kan det være en god idé at investere i en dyrere slagboremaskine. 

Hvis du derimod bruger din slagboremaskine sjældent og typisk bruger den til småprojekter, når du skal hænge en hylde eller en lampe op, kan en billigere variant ofte sagtens klare opgaven. 

Sørg for at passe godt på din slagboremaskine

Uanset om du investerer i en dyrere slagboremaskine, eller om du går med en af de billigere varianter, er det en god idé at passe godt på den, så den holder så længe som muligt. Sørg blandt andet altid for at tage dit bor ud, når du ikke længere bruger den. Hvis du lader dit bor sidde i din slagboremaskine, når du ikke bruger den, risikerer du, at boret knækker, eller at gevindet bliver belastet.

Sørg også for at passe godt på din slagboremaskinens ledning, hvis du har valgt en slagboremaskine med ledning. Lad aldrig bare din ledning hænge, så den ligger på jorden. Du kan potentielt komme til at rive din slagboremaskine på gulvet, eller du kan ende med at ødelægge ledningen, hvis du ofte får trådt på den.

Sørg også for at holde din slagboremaskine nogenlunde ren. Selvfølgelig er værktøj til for at blive brugt, og det kan ikke undgås, at værktøj bliver beskidt. Der er dog nogle typer snavs, der over tid kan sætte sig i vejen, så du for eksempel får svært ved at skifte bor på din slagboremaskine. 

Populære mærker, der producerer slagboremaskiner

Der findes en lang række producenter af slagboremaskiner i varierende kvalitet. Ofte hænger pris og kvalitet sammen, når det kommer til slagboremaskiner, som det gør med så mange andre typer værktøj og ting generelt. Det er dog ikke ensbetydende med, at slagboremaskiner til en lavere pris er helt ubrugelige.

Nogle af de mærker, der er kendte for at producere slagboremaskiner i høj kvalitet gælder bl.a. de følgende:

  • DeWalt
  • Maskina
  • Metabo
  • Milwaukee
  • Bosch

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk