Kontorindretning – 4 tips til et bedre kontormiljø

Kontorindretning

Består din nuværende kontorindretning kun af arbejdsredskaber, borde, stole, computere, lamper og kaffekrus? Det kan hurtigt blive en smule kedeligt og ensartet at kigge på. Kunne du godt tænke dig at tilføje lidt liv til kontormiljøet? Få vores bedste tips og tricks til, hvordan du kan pifte dit kontor op – nemt og billigt. Om det er et lille hjemmekontor eller en større arbejdsplads, er fuldstændig ligegyldigt – principperne er de samme.

Kontorindretning behøver ikke være så besværligt

Kontorindretning kan godt forekomme som en uoverskuelig opgave, som vil tage alt for mange effektive arbejdstimer ud af kalenderen, men det behøver absolut ikke være så besværligt, som man man måske lige går og tror. Ved hjælp af få simple justeringer, kan du nemt øge produktiviteten, arbejdsglæden, motivationen og energien på kontoret. Om end du arbejder fra et lille hjemmekontor eller du har lidt flere kvadratmeter at boltre dig på, kan du bruge vores fire indretningstips til at få mest muligt ud af.

1. Citatplakater – plakater med motiverende citater på væggene

Plakater gør både kontorindretningen mere spændende samtidig med, at motiverende citater kan skabe et mere positivt miljø på arbejdspladsen. Er det til hjemmekontoret, skal du vælge præcis den – eller de – plakater, som du synes om. Er det til arbejdspladsen kan I med fordel vælge plakaterne sammen, så I er enige om, hvad der skal op og hænge på væggene. Det skal være noget, som I alle synes om. Plakater er en smart løsning, da disse er super prisvenlige for alle iværksættere, samtidig med de kan skiftes ud fra tid til anden. Til kontoret er plakater med citater enormt populære. Der findes et hav af forskellige citatplakater og typografiske plakater, som kan inspirere og motivere dig i hverdagen.

2. Arbejdsmusik – øg koncentrationen og fokusér bedre

Bliver du nemt distraheret, når du forsøger at arbejde koncentreret, så kan den rigtige arbejdsmusik måske være løsningen på koncentrationsproblemerne. Musik har en stor indflydelse på koncentration og produktivitet. Ens hjerne arbejder i et konstant og solidt tempo, da man automatisk følger musikkens rytme. Når man skal holde fokus, er musik et fantastisk redskab, som kan gøre dig mere produktiv og give dit ro til at fordybe dig i opgaven.

Bonustip: Investér i god lyd. En god højtaler af god kvalitet er nøglen til at kunne høre musik hele dagen uden at få ondt i hovedet. 

3. Planter – skab arbejdsglæde og energi

Planter er en nem tilføjelse til din kontorindretning, men som ikke desto mindre gør en kæmpe forskel. Planter varierer i, hvor meget vand, pleje og opmærksomhed de skal bruge, og det er derfor vigtigt at vælge en, som passer til den tid du er villig til at investere i at passe den. Hvis du ikke just har grønne fingre, findes der gudskelov et hav af planter, ægte såvel som falske, som du kan bruge i din kontorindretning. Det er en nem og billig måde at inddrage natur og et friskt, grønt pust til ethvert kontormiljø.

4. Belysning – bliv mere positiv

Men ikke bare hvilket som helst lys. Forskning viser nemlig, at lys med et gulrødligt skær, gør os mere afslappede, end hvis lyset har et hvidblåligt skær. Derudover bør der generelt være en masse sollys på kontoret, så det ikke bliver et indelukket, dunkelt miljø. Sidder man i et mørkt rum længe, kan man både få ondt i øjnene af at kigge ind i en computerskærm – men også være mere tilbøjelig til at blive træt; hvilket gør, at man bliver mindre produktiv.



Skriv et svar

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk